Gravid i uge 39

Gravid i uge 39

Barnet i uge 39

Dit foster er nu ca. 50 cm langt og vejer 3500 gram. Din moderkagen vejer ca. 700 gram, og din livmoder vejer 1100 gram.

Fra foster til barn
Så længe barnet er inde i livmoderen, kalder man det et foster. Når det kommer ud, er det et spædbarn.

Fostret er klar til fødslen og livet som barn. Lungerne øger produktionen af surfaktant (et stof, som nedsætter lungernes overfladespænding) for at holde lungerne udspilede, når barnet begynder at trække vejret. Det gør det lettere for barnet at trække vejret, når det bliver født. De dunede lanugo-hår er borte.

Drenge vejer gennemsnitligt lidt mere end piger. Reflekserne er koordinerede, og fostret kan blinke, lukke øjnene, dreje hovedet, gribe fast og reagere på lyd, lys og berøring.

Mor i uge 39

Meget af den vægt du tager på i din graviditet er væske. Fostervand, øget blodmængde og væskeophobning i kroppen hos den gravide.

De fleste af de ekstra kilo vil du derfor tabe igen, når din graviditet er overstået. Et halv kg er lejret i ekstra brystvæv og 3,5 kg i fedtdepoter, som er tiltænkt modermælken.

Fødsel af moderkagen
I perioden efter fødslen af dit barn fortsætter din livmoder med at trække sig sammen, og den bliver samtidigt mindre. Det fører til, at din moderkage løsner sig fra livmodervæggen.

Løsningen åbner blodårer i moderkagen og forårsager blødning. I gennemsnit bløder det ca. 350 milliliter efter fødslen. Blodårerne, som passerer gennem livmodervæggen og til moderkagen, vil klemmes af som følge af, at din livmoder skrumper.

Desuden udskilles prostaglandiner, som får blodårerne til at trække sig sammen. Disse forhold medfører, at blødningen i de fleste tilfælde ophører hurtigt.

 

Kilde: Sundhed.dk

Back to blog