Vælg den rigtige blestørrelse

Vi hjælper dig med at finde den optimale blestørrelse til dit barn. Og vi sikrer løbende, at du får tilsendt den rigtige størrelse i takt med at dit barn vokser. Den rigtige ble størrelse sikrer en effektiv ble.

Er du i tvivl om, hvilken størrelse ble dit barn bruger? 

For at få en perfekt pasform er det vigtigt, at bleen passer i størrelsen. Her er et skema, som du kan bruge for at finde den rette størrelse til dit barn.

Selvom størrelserne er vægtinddelt, er det både med udgangspunkt i dit barns vægt og livvidde (centimeter rundt om maven), du bør vælge ble-størrelse til dit barnKilo-angivelserne er blot en guide. Det er dig, der er eksperten, når det gælder dit barn. 

Sådan vælger du den rigtige Infant-blestørrelse til dit barn 

Når du kender dit barns vægt, kan du benytte vores størrelsesguide skema og finde ud af, hvilken størrelse der passer bedst.  

Læs videre og bliv klogere på, hvordan du tjekker, om bleen passer perfekt, hvornår du skal skifte blestørrelse og få tips til, hvordan du forebygger lækage. 

Sådan passer bleen perfekt 

Babyer og små børn er meget individuelle og kommer i forskellig størrelse og fylde. Derfor er Infants blestørrelser baseret på barnets vægt frem for alder eller længde.  

Dit barns vægt vil med stor sandsynlighed matche en af vores blestørrelser, der er produceret med omtanke på pasformen. Dit barn vil til tider kunne passe to forskellige størrelser, da de overlapper hinanden med nogle kilogram.  

Hvis din baby er lang og slank, vil den mindste af de to størrelser sandsynligvis give den bedste pasform. Er din baby godt i stand, vil den største af de to størrelser nok være mest optimal.  

Derudover er her en hurtig tjekliste til, hvordan bleen skal sidde på dit barn. 

  • Bleens taljebånd skal sidde lige under dit barns navle. 
  • Det elastiske stykke omkring benene skal sidde til, så det lukker af rundt langs lår og i lysken. Når bleen er lukket, kan du køre et par fingre rundt langs indersiden for at sikre, at den sidder godt, så du undgår lækager. 
  • Når bleen er lukket, skal der være plads til to fingre mellem taljebånd og mave, så du sikrer, at bleen hverken sidder for stramt eller for løst.  
  • Når du tager bleen af dit barn, burde der ikke være røde mærker. 
Hvordan vejer du dit barn?

En simpel måde at veje dit barn på er ved at stille dig på jeres almindelige badevægt - først med barnet i armene og dernæst uden barnet. 

Træk din egen vægt fra jeres samlede vægt for at få dit barns vægt. Barnet bør være afklædt og blefri for det mest retvisende tal. 

Hvornår skal du skifte blestørrelse?

Vi har lavet en lille liste over tegn på, at dit barn måske har brug for en anden størrelse.
  • Hvis lukketapen ikke når ind på midten af taljebåndet, er det tid til en større størrelse. Omvendt er der brug for en mindre størrelse, hvis tapen overlapper. 
  • Hvis ikke du uden store problemer kan få to fingre ned mellem taljebåndet og dit barns mave, når bleen er lukket, sidder bleen for stramt, og det er måske tid til en større størrelse. 
  • Hvis du gentagne gange ser røde mærker på mave eller lår efter bleen, når du tager den af dit barn, er det måske tid til at gå en størrelse op. Det kan dog være ligge- eller siddemærker. 
  • Hvis bleen ikke dækker dit barns numse helt, bør du vælge en større ble. 
  • Hvis dit barn ofte får udslæt, kan det skyldes, at bleen ikke kan holde området tørt, fordi den er for lille og dermed suger for lidt. 
  • Hvis dit barn giver udtryk for ubehag ved at have bleen på, kan det være fordi, bleen er for lille. 
    Hvorfor lækage? 
    • Hvis en ble er for lille, lækker den, fordi sugeevnen er tilsvarende for lille i forhold til den mængde tis eller afføring, der kommer ud af dit barn. 
    • Hvis lækagebarrieren rundt om benene ikke passer godt nok, eller de er foldet ind, kan urin flyde ud.  
    • Hvis bleen er for stor, kan urin og afføring finde vej ud, før bleen når at absorbere det. 

     Sådan forebygger du lækage? 

    Tjeklisten du kan bruge for at undgå lækage. 

    • Sørg for at bleen sidder symmetrisk og lige på dit barn. 
    • Sørg for at taljebåndet sidder lige under dit barns navle. 
    • Sørg for at lukketapen sidder på linje med taljebåndet, når bleen er lukket. 
    • Sørg for at to fingre let – men ikke for let – kan være mellem taljebånd og dit barns mave, når bleen er lukket. 
    • Hvis du har en dreng, så sørg for at tissemanden peger ned i bleen og ikke op. 
    • Træk ben-elastikken ud af bleen, når du har givet dit barn bleen på, så den ligger fint langs lårene rundt. 

    Når du har fundet den rette størrelse til dit barn ved hjælp af vores størrelsesguide, er det nemt at klikke og bestille bleerne, så du ikke længere skal tænke på blebeholdningen derhjemme. 

    Dit barn vil være mere tilpas, og du vil have ro i sindet ved at vide, at risici er minimeret med den perfekte størrelse og pasform. 

    Men det er nu en rigtig god idé at være på forkant med pusletasken, så du er forberedt bedst muligt, hvis uheldet alligevel skulle være ude en dag på farten.  

    Gode råd om bleskift: 

    • Skift bleen regelmæssigt på dit barn - vær opmærksom på at nyfødte og babyer skal skiftes oftere end større børn. (Derfor får du også flere bleer i en levering, mens du bruger de mindste størrelser) 
    • Skift altid dit barns ble med det samme, når det har haft afføring. 
    • Husk altid at skifte dit barns ble, inden det lægges til at sove (både til lur og til nat) - så får dit barn en bedre søvn, og om natten betyder det ofte bedre nattesøvn til forældrene også. 
    • Hold dit barns hud ren og tør - vi anbefaler, at du dagligt tager bleen af dit barn i min. 15 min., så dit barns hud får luft.