Pusleritual

Skab et nænsomt nærværende pusleritual

Vi kan hurtigt blive enige om, at det at skifte ble ikke er raketvidenskab, men i en omskiftelig hverdag, som livet med en baby er, kan det være en god ide at få skabt nogle gode rutiner fra start. Ja måske lige frem et fast pusleritual, der kan være med til at skabe ro, genkendelighed og nærvær for både dig og dit barn. Her kommer vi med et par ideer til fri afbenyttelse

Tid til at knytte bånd

Behovet for en ny ble opstår lige meget hvad, og meget ofte, når vi har med en baby at gøre. Find et sted at indrette en pusleplads, hvor både du og dit barn kan slappe af. En velindrettet plads med alt hvad du behøver, inden for række vidde. På den måde er du allerede et godt stykke på vejen i forhold til at skabe ro og genkendelighed. Dit barn vil hurtigt finde ud af, at pusletid er hyggetid med uspoleret opmærksomhed, og samtidig blive mere samarbejdsvillig.


Vær nænsom og  nærværende

Nænsomhed opbygger tillid mellem dig og dit barn. Lad dit barn mærke, at du er der og at i har god tid. Du kan fx gøre det til et fast ritual at øve at ligge på maven eller giver det blidt babymassage, mens du synger en stille sang eller fortæller en lille historie. Giv dit barn muligheden for at interagere med dig, mens du pusler. Pusletid er det perfekte tidpunkt for nærvær, nus og navlekys.

Tjek størrelsen

Mens de nu alligevel ligger der, kan du lige tjekke om bleen nu også er den rette størrelse. De vokser så hurtigt, og før du ved af det er det tid til at gå en størrelse op - og helt før du står med den ene lækage efter den anden. Vi har skrevet lidt om blestørrelser her, hvis du er i tvivl.


Ha' det sjovt

De bedste oplevelser som forælder sker når du mindst venter det. Dage og nætter kan være omskiftelige og udmattende, men alligevel bryder smilet frem når din lille purk smiler, griner eller bøvser. Selv bleskiftet kan være uforudsigeligt, og alt kan se. Lad det ske, grin og nyd alt det du oplever og lærer med dit lille glade energibundt.